Kunsten at give slip på en bog

We read to know we’re not alone. Jeg elsker det citat. Uanset hvem der så måtte have sagt det (William Nicholson og C.S. Lewis er de hyppigste bud). Hvor vidunderligt paradoksalt er det ikke, at vi kan bruge en per defintion alene-aktivitet som værn mod ensomheden? Det kunne man tale længe om. Lad os gøre det en dag!

Men hvorfor skriver man så? Lidt af samme årsag, tror jeg. Jeg har altid gjort det, og ud over at trække vejret, drikke, spise og elske mine nærmeste er det min mest livsnødvendige aktivitet. Fra de små historier, jeg skrev om nisser og heste, da jeg var barn, over de prætentiøse digte og stramme korte prosatekster, jeg udøste min weltschmertz over, da jeg var ung, og de utallige kuldsejlede forsøg på at indfange mig selv og min tid i Romanen i varierende aldre, frem til de tre bøger, jeg har skrevet som voksen, har det føltes nødvendigt, forløsende og vigtigt at skrive.

 

 

Det har også føltes vigtigt at blive udgivet. Hvilket er en smule paradoksalt, for de tre gange, jeg har fået en færdig bog i hånden, har det været et antiklimaks. Ikke fordi jeg ikke er stolt over mine bøger, for det er jeg. Ikke fordi jeg ikke er tilfreds med den måde, de ser ud på, for det er jeg virkelig også – der går alt for lidt ære til de omslagsgrafikere, der gør et smukt materiale ud af forfatternes tanker. Og ikke fordi jeg er højt hævet over noget så trivielt som det kommercielle salg, for det er jeg i dén grad ikke. Men måske fordi jeg på det tidspunkt, bøgerne er udkommet, faktisk er færdig med dem. Så hvorfor rende rundt i boghandler og stille dem frem foran andre på hylderne? Hvorfor blive skuffet, når de ikke står der? Hvorfor bide hovedet af al skam og lade mit yngste barn gå i skranken og spørge efter en bog om særlig sensitivitet af “en, der hedder Ulla Hinge Thomsen”?

Fordi jeg er forfængelig. Jeg gider ikke engang bruge ordet ‘indrømme’ om det, for hvem er det ikke? Jeg vil gerne have det lille kick, der kommer af at blive klappet på skulderen, smilet til og anerkendt. Jeg vil gerne vide, at mine bøger bliver set. Men også fordi, der går så ufattelig mange timer i at frembringe en bog, at det føles meningsløst, hvis den ikke bliver læst. Samtidig med at det føles grænseoverskridende, når den gør. Det er både krukket, komplekst og helt reelt.

Arnold Busck

Første gang gik det godt. Særligt sensitiv – Guide til det gode liv blev en bestseller, og allerede fire dage efter udgivelsen sendte forlaget andet oplag i trykken. Det var en fed måde at debutere på. Jeg susede rundt i tv, radio, aviser, blade og meget mere, mails fra glade læsere strømmede ind, og det gjorde royalties’ne også på et tidspunkt. Så svært var det da heller ikke at være forfatter, kunne jeg være fristet til at tænke, lige indtil jeg udgav Tilgiv Sådan kommer du videre året efter. En bedre bog, synes jeg selv, en bog med et mere almengyldigt budskab og dermed med et meget større potentiale, tænkte jeg. Endnu engang susede jeg rundt i tv, radio, aviser, blade og meget mere. Men pladsen på bestseller-listen udeblev. Tilgiv solgte pænt, men ikke prangende, og på et tidspunkt vil resten af første oplag blive makuleret. Som i: flået i stumper og stykker og smidt væk. Den skal man også kunne sluge som forfatter, og jeg prøver at overbevise mig selv om, at det er sundt.

 

 

Nu er jeg udkommet med en tredje bog, en novellesamling og dermed også en slags debut, fordi  En duft af appelsin er fiktion, i modsætning til de to første. Jeg har været i tv, radio, blade og aviser, og læserne har både været søde og købt bogen, men jeg er stadig nervøs, når jeg går ind i en boghandel. Har de den? Står den ordentligt? Er der nogen, som gider tage den op? Sælger den?

Så nu går jeg igen rundt og flytter på bøger og bliver nervøs og kan ikke rigtig give slip – til trods for, at jeg egentlig er videre for længst. Og hvis jeg tænker mig ordentligt om, så ved jeg godt, hvad kuren for al denne nervøse energi er, men jeg tør næsten ikke, for det er et alpe d’huez, jeg har foran mig. It takes a book to cure a book.

Psst! Hvis du lige står og mangler en af mine tre bøger og kunne tænke dig at få den med en personlig hilsen i, så skriv til mig på ulla@hingethomsen.dk og få et godt tilbud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s