Kampen for en far

❤️❤️❤️❤️❤️ ❤️ Jeg plejer ikke at mangle ord, når det gælder bøger, og det gør jeg heller ikke, når det gælder Lone Star. Men jeg synes, den er ukarakteristisk svær at skrive om; både fordi emnet er hyperfølsomt og så begavet behandlet, at jeg føler mig lidt out of my league, og fordi den ikke rigtig har bundfældet sig endnu.

Den har ellers været med mig hele sommeren. På ferien, jeg holdt alene med min kæreste, der ikke er far til (nogen af) mine børn. På de dage, jeg var i Jylland med min søn hos først min eks-mands forældre, så min far og hans kone og så mine søskende på min fars side og deres små sønner, mine nevøer. Og til min lillebrors bryllup, som blev holdt hos min fars anden kone, og hvor mine eks-bonus-søskende var med (som at være med i et afsnit af Arvingerne). Jeg har læst den i små bidder, ikke fordi den ikke er spændende som en krimi – for det er den, gåden er familien, og hvilken større gåde findes der – men fordi den har krævet fordøjelse, eftertanke, ro, og det har jeg kun haft i mindre doser.

Lone Star er historien om Mathilde Walther Clarks amerikanske familie. Hendes mor blev gjort gravid af Mathildes amerikanske far, da de begge var ganske unge. De levede sammen et år efter Mathildes fødsel, så tog moren hjem med Mathilde under armen (et udtryk, der går igen), og gennem barndommen er hendes kontakt med faren præget af hans besøg i København, brevskrivning og senere, da hun bliver stor nok, ferier i USA. Gennem det hele længes Mathilde efter at blive en fuldgyldig del af sin fars liv og familie, og indimellem føles det næsten, som om det lykkes.

Første del af bogen fortæller en del om Mathildes ferier hos sin amerikanske familie – faren og hans, virker det, temmelig forrykte hollandske kone, og hendes halvsøskende – i øvrigt et grusomt ord, som kun dem med ‘hele’ søskende kan bruge sorgløst. Anden del fortæller om en rejse, Mathilde er på med sin far i USA som voksen. Til sammen udgør delene en erindringsbog, som den voksne Mathilde har skrevet for at bevare den både stærke og skrøbelige historie, hun har med sin far. Fordi det ikke er givet, at nogen andre bevarer den – faktisk er det ikke givet, at nogen vil fortælle Mathilde, hvis hendes amerikanske far dør.

Mathilde Walther Clarks far er fysiker, og som forfatter tager hun selv fat på livets gåde med en frygtløshed, der afkræver respekt. Sammen bliver de nærmest filosoffer på jagt efter mening. Smuk er for eksempel en scene sidst i bogen, hvor de taler om tid. Mathilde ophæver tiden ved at skrive om USA, når hun er i København og omvendt – ved at tage nuet med sig i hovedet og genbesøge det igen og igen (eller, som hun siger i dette rørende klip, “alle tider er til steder samtidig”) – hendes far taler om, at tiden means nothing in physics. Man røres både over emnet og over, at far og datter deler det, fordi man fornemmer, at de faktisk ønsker at dele noget meningsfuldt – det ønske deler de med mange forældre og børn, garanteret også dem, der har delt livet, det almindelige, hverdagen, men det at Mathilde og hendes far ikke har, øger nødvendigheden.

Kompositorisk er Lone Star lidt af en genistreg. Den fortæller ikke kronologisk, i hvert fald ikke første del, men alle dens spring – frem og tilbage over Atlanten, fra fysiske oplevelser med de amerikanske søskende til indre strukturer, fra fortid til nutid – virker fuldstændig naturlige, selv om der må ligge et enormt arbejde bag. Sproget er et kapitel for sig, Clark er i sandhed en litterær forfatter, hør bare en flig af en beskrivelse af mødet med farens ven Bob:

Han kan ikke gøre for, at han til gengæld minder mig om, at jeg er fremmed. Jeg slæber rundt med Rundetårn på ryggen. Jeg har bjælder på træskoene. Det er ikke af ond vilje. Han forstår bare ikke hvad jeg siger. Texas is really big, prøver Bob. Jeg er en isbjørn med horn.

Begge bogens dele er også fulde af vidunderlige  detaljer; som når stedmoderen affodrer husets børn særdeles ukærligt i køkkenet og selv spiser rå bøffer stående ved køkkenbordet, eller alle børn bliver taget med i stormagasin som en slags fritidsaktivitet. Og når far og datter mange år senere køber en allerede smeltet is for at gentoptage en konkurrence om, hvem der spiser is hurtigst. Dertil kommer beskrivelsen af USA gennem både landskabet og det væld af levende og døde slægtninge, vi møder, både i forfatterens barndom og på den senere rejse med faren. Om grundfortællingerne og -følelserne, våbnene, utrygheden, identiteten. For den USA-interesserede er det en lækkerbidsken af de helt velresearchede og -fortalte.

For mig er bogens suverænt største værdi dog følelsesmæssig. Lone Star viser, fortæller og tegner med præcision og poesi, hvordan det er at længes efter at være en del af en familie, nærmere bestemt en forældre-barn-relation, kæmpe for det og alligevel aldrig rigtig blive det. For Clark har kampen den ekstra dimension, at hendes familie er af en anden nationalitet. Igen og igen bliver hun opfattet og opfatter sig selv som fremmed i Texas, men fremmedheden kan føles lige så present inden for samme land og kulturkreds. Det er fraværet af ikke bare en forælder, men af givethed, af selvfølgelighed. Selvfølgelig hører jeg til her, hos min far og mor og søskende, selvfølgelig ringer de til mig, hvis min far dør. Sådan kan man længes så frygteligt efter at føle, når den forjættede kerne for altid er sprængt. Men man kommer ikke til det i halve og bonusrelationer, hvor villede, kærlige og oprigtige de end er – og det kan de sagtens være. Den erkendelse føles både som en voldsom lettelse og en afsindigt smertefuld lussing, og for den takker jeg oprigtigt den myreflittige, velskrivende og modige Clark, hvis forfatterskab jeg hermed med stor begejstring tager hul på.

Lone Star af Mathilde Walter Clark udkommer i dag på Politikens forlag kan fanges samme sted

En mening om “Kampen for en far

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s