Møde med Morten

Forleden var det Mortens aften. Min mormor ville være blevet 105, hun blev kun 94. Jeg har aldrig spist and den aften, kun tænkt “nå ja, nu er det mormors fødselsdag, så må det være Mortens aften.” Jeg savner hende stadig. Hun var den mest ukuelige optimist, jeg nogensinde har mødt, og hun havde ellers nok at tabe optimismen til. Forældreløs som 14-årig, mistede begge sine sønner, den ene blev halvandet, den anden 59. They don’t make them like that anymore.

0x500.png

I morgen er det Mortens dag. Morten Sabroe har skrevet en roman om Morten Sabroe, som vistnok er det emne, Morten Sabroe skriver mest om. Intet ondt om det, jeg deler ikke manges foragt for autofiktionen og dens enorme succes, slet ikke.

I Mit halve hjerte, mit hele liv skriver Sabroe foruden om sig selv også om andre. Først om sin mors, den berømte tårnspringerskes, død. En ensom, kold og ulykkelig død. Jeg kender ikke Sabroe godt nok som forfatter til at vide, hvor han lyver, og hvor han ikke gør, men beskrivelsen af sønnens fortrydelse over med vilje ikke at række ud til sin ensomme døende mor går lige i hjertekulen på mig. Ja, undskyld udtrykket, for en del af romanen handler jo om netop Sabroes “lortehjerte”, som kun slår med halv kraft og sender den dødsangste forfatter på surftur på Netdoktor.dk Også den tur kender jeg. En 70+-årig mand og en 47-årig kvinde kan have mere til fælles, end man aner og skulle tro ud fra de køns- og generationskrige, der kan rase.

Røverhistorierne om Miss Bordeline, som han ondskabsfuldt kalder sin ekskæreste, og om skønne, men på det tidspunkt stærkt deprimerede, Jørgen Leth og en fælles tur til Paris lader mig mere kold. Fordi de i al deres spektakulære råberi også er lidt koldt fortalt. Og det, der handler om datteren Annas kokaindepression er rent ud fortvivlende.

I morgen har Sabroe så inviteret til bloggermøde. Jeg glæder mig og frygter det lidt på samme tid. Mest det første. I hører nærmere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s