Jesper Stein: “Jeg tænker ikke, når jeg skriver”

Jesper Stein er en af Danmarks mest populære krimiforfattere, og nu har han også fundet vej til Bogliv, hvor han svarer på spørgsmål fra en førstegangs-Stein/Steen-læser. Det sker som del af Politikens Forlags Blogger Tour, som blandt andet har været på besøg hos Findals KrimisideKrimimessen og Krimihjerte

0000120471_10

Solo er den første bog, jeg læser om Axel Steen. Som krimihelt virker han både bekendt og anderledes – det bekendte i driften mod at opklare og skabe retfærdighed, det anderledes i refleksionsniveauet og følelserne. Det har du nok hørt før:) Men hvorfor blev han egentlig sådan?

Axel er i familie med de krimihelte, jeg selv har læst hele mit liv, det er den amerikanske tradition, og jeg skrev vel egentlig bare den slags bog, som jeg selv godt kunne lide at læse. Han er jo en kliche på mange måder. Han har et misbrug, han er fraskilt, har et uafsluttet forhold til sin ekskone, han har dødsangst i de første bøger, kan ikke sove, har meget store problemer med autoriteter og med at følge regler og handler før han tænker, aggressiv, impulstyret, et kompliceret forhold til kvinder, alt sammen noget du har læst 1.000 gange før i krimier med mandlige antihelte. Men så har jeg også brugt mit eget liv for at gøre ham til en virkelig figur, mine egne erfaringer som moderne mand, der skal forholde sig til deleordning, ForældreIntra og ikke mindst stærke kvinder, som giver ham modstand og udfordrer hans selvbillede. Og indvendig er han jo refleksiv og følsom, der er blå time i hele døgnet i hans hjerte og en uendelig kærlighed til datteren Emma og ekskonen Cecilie.

Han er jo en kliche på mange måder. Han har et misbrug, han er fraskilt, har et uafsluttet forhold til sin ekskone, han har dødsangst

Har han hen over serien udviklet sig, som du havde tænkt, eller har du oplevet – som nogle forfattere gør – at han ligesom tog magten og gik i en anden retning? Hvordan, i så fald?

Det er lige præcis det, han har. Jeg har ikke haft nogen plan med ham, men hver gang jeg har afsluttet en roman, så har jeg troet, at nu var det slut med ham og Cecilie eller nu skulle han det ene eller det andet, og så er det ikke gået sådan. Det er måske meget at sige, at han selv tager magten, men jeg prøver hele tiden at spørge mig selv, når jeg har fået en ide, om han også kunne gå den modsatte vej. Og det er sjovt. Efter tredje bog gjorde jeg ham clean og ædru med et positivt livssyn – og det gik ikke stille af.

Hvordan er det at leve med en fiktiv figur så længe, har han gjort noget ved din egen udvikling/lært dig noget om dig selv?

Nej, det synes jeg ikke, men når jeg læser tilbage, kan jeg pludselig se, at han gør ting, som har haft en rod i mit eget liv, som jeg ikke var bevidst om, da jeg skrev. Mine relationer til mine døtre, hans relation til sin kone. Det giver god mening, for jeg tænker ikke, når jeg skriver, jeg lader det bare flyde, og så skal der være alt muligt, der går under radaren.

0x500-1.png

Du giver ham i Solo en form for familielykke og et tilsyneladende mere sikkert job, og så går du i gang med at smadre idyllen. Hvad er det, denne fortælleform kan? 

Det er min matrix. Jeg er ikke til happy ends eller lykkelige forløb i fiktionen. Men der er også den underliggende hensigt, at man skal føle noget, når man læser, man skal få et forhold til personerne, så de betyder noget for en. Og hvis du vil have en mand til at svigte sin familie, så koster det jo ikke læseren noget, hvis han eller hun ikke har oplevet den familie og dens kamp for lykken. Eller hvis du i slutningen af en bog vil slå et menneske ihjel, så må du se på, hvem der er mest kostbar for læseren. Du kan jo slå ligeså mange skiderikker ihjel, du vil, det føler læseren ikke andet end glæde ved, men hvis du slår en person tæt på hovedpersonen ihjel, en person, som man har fulgt, en kæreste, en kollega, kone eller et barn, så skaber det en følelse, som giver genlyd ned gennem hele bogen.

Du skriver tæt på virkeligheden, men hvor tæt? Hvor realistisk er plottet i Solo

Det er ret realistisk i begge spor. Jeg vil ikke have elementer i mine bøger, som er urealistiske. Derfor researcher jeg på de ting, der kan gøre mig i usikker. Syrienskrigen. Hvordan reagerer man, hvis ens barn dør? Hvordan er det at arbejde som sikkerhedschef i en investeringsbank? Det skal være realistisk. På samme måde med politiarbejdet – det baserer jeg på mine ti års erfaring som politireporter. Folk bliver ikke slået ihjel på sindssyge måder – de bliver stukket, skudt, kvalt eller slået i hovedet – præcis som i virkeligheden.

Rigmandsmiljøet er meget troværdigt beskrevet, ikke mindst Zorn og hans kone er interessante bifigurer. Hvor meget kender du til det?

Jeg har researchet på det også. Det er jo sådan, at nogle af de mest flamboyante meget rige mennesker i Danmark et meget offentlige omkring deres liv, og jeg har læst om dem og plukket her og der, så der er ikke noget, der ikke har rod i virkeligheden.

I Bogfidusens interview fra Bogforum siger du, at du skrev digte i 20’erne og parforholdsromaner i 30’erne, men “det var godt, de ikke blev til noget”. Hvorfor ligger krimien så godt til dig og det, du gerne vil fortælle – og hvad er det egentlig?

Jeg elsker fortællinger, der tager læseren ved kravebenet fra første sætning og siger: Nu kommer du med her, og jeg slipper dig først om 400 sider. Krimien har regler, dem kan man lege med, men man må også respektere dem, og det er en udfordring. Og så er dens struktur ubarmhjertig på den måde, at man ikke kan dvæle for længe ved noget, uden at den taber tempo, så man må være præcis og kort, og det tiltaler mig. Desuden har den et stort persongalleri og giver mulighed for at komme rundt i mange miljøer på en gang. Og så er man nødt til at skabe en levende, kontrast- og modsætningsfyldt hovedperson, der hele tiden kan udfordre læserens forståelse af, hvad der er rigtig og forkert.

En mening om “Jesper Stein: “Jeg tænker ikke, når jeg skriver”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s