Få samling på hovedet

saml-tankerne

❤️❤️❤️❤️❤️ Det sker for en del af os. Flere og flere faktisk. Vi tager os et par måneder (eller et par år) med en stresssygemelding. Måske får vi endda den fulde pakke med en depression og en dosis angst kastet ind i puljen.

Det er lykkeligvis sådan, at de fleste af os bliver raske igen. Hjernen er vidunderligt plastisk og kan komme sig over det mest utrolige. Desværre døjer mange (inkl. mig selv) med en virkelig irriterende langtidsfølge af stressen, nemlig kognitive problemer.

Man kan ikke huske, hvad man lavede i går – eller at der er et møde på jobbet om 5 minutter. Det bliver pludselig umanerligt svært både at røre i en gryde og tale med et barn samtidigt. Bogstaverne drysser ud i tilsyneladende tilfældig orden, når man sætter sig til tastaturet. Man virker som verdens dårligste ven, fordi man konstant glemmer, hvad der fylder i venindernes liv lige nu.

Det lyder måske som små afvigelser, der nærmest er hyggelige på den excentriske måde. Men i virkeligheden kan det være noget af et mareridt ikke at kunne stole på sit eget hoved.

Derfor blev jeg også utroligt glad, da jeg stødte på Louise Bruuns lille bog Saml tankerne. I bogen forklarer forfatteren, som også er psykolog, hvad det er, der foregår i vores hjerner, når de bliver overbelastede. Hun giver os praktiske værktøjer til at håndtere den trætte hjerne. Og endelig hjælper hun os med noget af det, som kan være sværest, når hjernen ikke fungerer helt som den plejede: At få forklaret omgivelserne, hvad der foregår, og hvad vi har brug for.

Hvis du også er kommet til at forstuve din hjerne – eller hvis du kender nogen, som er – så giv dig selv den gave, det er at bruge et par timer på at lære, hvordan man igen får samlet de tanker, som er løbet løbsk i et lidt for travlt liv.

Louise Meldgaard Bruun, Saml tankerne udgivet af Psykiatrifonden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s