Karen Blixen var overklasseløg, afrikansk farmer og blev udødeliggjort som forfatter. Det ved vi. Men ikke alle ved, hvor meget hun gik op i finere madlavning, Babettes gæstebud upåagtet. Palle Schjødtz, der har læst det meste om Karen Blixen, giver seks hjerter til en ny bog om denne del af baronessens passion.
❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Der er i årene efter Karen Blixens død i 1962 skrevet et utal af bøger om Karen Blixen, hendes barndom i Danmark fra 1885, hendes liv som kaffefarmer i Afrika fra 1914 til 1931 og hendes fortællinger og livet som forfatter i Danmark fra 1931 til 1962. Hvor hovedparten af bøgerne om Karen Blixen i begyndelsen var analyser af hendes forfatterskab, er der senere tilkommet en lang række af beskrivelser af hendes liv og hendes bekendtskabskreds i Afrika og i Danmark. Karen Blixen var selv medvirkende til interessen for hendes liv med udgivelsen af Den afrikanske farm i 1937, og da denne bog i 1985 blev til en film af Sydney Pollack med stjerneskuespillere, som vandt 7 Oscars, tog interessen fart. Næsten enhver lille detalje af hendes liv er blevet analyseret og gjort til genstand for utallige fortolkninger, af både danske og udenlandske skribenter.
Man skulle tro, at der snart ikke var mere at skrive om, og så kommer der en bog af en dansk skribent, der modbeviser dette. Signe Wulff har i sin bog om Karen Blixen i køkkenet på en elegant og læseværdig måde lagt nye, interessante detaljer til vores viden om Karen Blixen.
Vi bliver først ført ind i Karen Blixen univers gennem en beskrivelse af hendes barndom og ungdom på en kortfattet, men dog fyldestgørende måde. Dernæst kommer en beskrivelse af den første tid i Afrika, hvor samlivet med ægtemanden, Bror Blixen, syntes lykkeligt. Her begynder henvisningerne til tilberedelsen af maden, valget af vinen og serveringen for alvor at gøre sig gældende, kulminerende med Bror Blixens elegante syv retters menu med lige så imponerende, ledsagende vine under en jagtsafari til South Western Mau Reserve.
Derefter går det løs med Karen Blixen i køkkenet på kaffefarmen i Afrika. Hun var komplet uerfaren i madlavning, men meget ambitiøs, så hun fik efterhånden med de begrænsede råvarer, der var til rådighed, og med de kokke, som hun måtte oplære fra grunden, opbygget en kundskab og en ekspertise, som gjorde hendes middage til stærkt efterspurgte blandt de andre nybyggere. Hendes inspiration var det franske køkken, hvor ellers det lidt tunge engelske køkken var mest udbredt blandt de overvejende engelske nybyggere.
Hun var komplet uerfaren i madlavning, men meget ambitiøs
For at kompensere for de manglende råvarer og brugbare køkkenredskaber sendte Karen Blixen lange indkøbslister hjem til sin mor, som troligt sendte de ønskede varer den lange vej til Nairobi. Karen Blixen lagde også stor vægt på opdækningen, og hun havde medbragt fint service og elegante glas.
I de følgende kapitler kan man læse om middage og gæster, heriblandt ikke mindst Karen Blixens store kærlighed, Denys Finch Hatton, men også en række andre interessante fastboende eller tilrejsende, hvor et højdepunkt var en middag for Prinsen af Wales, der i to omgange var på jagtsafari med Denys Finch Hatton som arrangør. I disse kapitler er der en række spændende henvisninger til særlige retter eller vin, der optræder i Karen Blixens fortællinger, hvilket lægger til forståelsen af det univers, som fortællingerne foregår i.
Bogens centrale kapitel i mere end en forstand er fortællingen om Babettes gæstebud, som dels er en meget læst fortælling i forfatterskabet, dels er filmatiseret af den danske instruktør Gabriel Axel i en Oscarbelønnet film fra 1987. Her er Signe Wulff på hjemmebane, og vi får ikke bare historien om den berømte middag i en nordnorsk bygd, kreeret af en fransk superkok fra en af de bedste restauranter i datidens Paris, men også viden om instruktørens ændringer i den oprindelige menu af filmiske grunde, ændringer som Karen Blixen, hvis hun havde levet ved filmens tilblivelse, næppe ville have gået med til uden videre. Filmens handling er henlagt til en vestjysk flække, hvilket næppe heller ville have faldet i baronessens smag.
Karen Blixen gav i sin fortælling ingen detaljeret opskrift på menuen, og den er derfor blevet kendt og beskrevet på grundlag af den filmiske version. Signe Wulff giver sit bud på, hvorledes den skulle have været i en Blixen-tro version, blandt andet med store udhulede trøfler til de indbagte vagtler. Hvis man har prøvet at lave den 4-retters version fra filmen, bliver man lidt skræmt af Signe Wulffs version, både med hensyn til råvarer, indsats og ikke mindst omkostninger. Endelig er ægte suppe af den store havskildpadde jo ikke længere lovlig. Vi får i dette kapitel også mange spændende oplysninger om det franske køkken, berømte parisiske restauranter og franske vine og deres historie.
Efter en kort beskrivelse af Karen Blixens sidste år på Rungstedlund og den berømte rejse til USA er resten af bogen helliget opskrifter fra Karen Blixens kogebøger, som Signe Wulff har studeret i detaljer. En særlig fin detalje er notaterne fra en kort periode, hvor Karen Blixen under et ophold i Danmark gik i en slags lære hos de franske kokke på Restaurant Rex i Bredgade i København. Disse notater er ikke tidligere beskrevet. Opskrifterne kan efter behov og smag afprøves i læserens eget køkken.
Bogen indeholder omhyggelig dokumentation for de givne oplysninger, litteraturliste og tidslinje for de vigtigste begivenheder i Karen Blixens liv. Den er rigt illustreret med relevante fotos og tegninger, af hvilke mange ikke er særlig velkendte og måske ikke før publiceret. Opsætning og trykning er fremragende. Både Blixen-kendere og nybegyndere vil kunne få stor glæde af denne bog. Kenderne vil helt sikkert finde nye oplysninger, og begynderne vil få en fortræffelig indføring i vores store danske storytellers liv såvel i køkkenet som i almindelighed.
I køkkenet med Karen Blixen af Signe Wulff er udgivet af Storyhouse og kan blandt andet fanges her
VORES BOGLIV 