Med på Tines tour

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ At anmelde bøger kan være skrækindjagende. Ikke så skrækindjagende som at skrive bøger, der bliver anmeldt, langtfra, men alligevel. For der er jo ikke bare det, man selv synes om bogen. Der er også det, de andre synes. Alt det, man helst skal få øje på og få italesat, så man viser, hvor dygtig en læser, man er. I visse kredse, i hvert fald. At læse tekster sammen er en god idé, jeg brugte selv årevis på at læse tekster sammen med andre, da jeg læste dansk ligesom Asta, hovedpersonen i Tine Høegs Tour de chambre. Man kan hjælpe hinanden med at få øje på ting, der åbner teksterne og giver større læseoplevelser. At læse andres anmeldelser for at blive klogere på, hvad man selv synes, er derimod et vildspor, som jeg så vidt muligt forsøger at undgå, men det har været svært med lige præcis denne bog.

For Tour de chambre er blevet anmeldt, omtalt og hyldet i snart sagt alle medier – med rette. Den er fremragende.

0x500
Det smukke omslag hensætter mig til en nostalgisk 80’er-fornemmelse. Jeg glæder mig over, at det nye Gutkind sætter en ny standard for omslag.

Mange har understreget sproget. Ligesom debutromanen Nye rejsende, som jeg også var vild med, og som skaffede Tine Høegh Bogforums Debutantpris, er Tour de chambre sat op som ét langt prosadigt, hvilket tilfører teksten poesi. Elementært, elegant og vanvittigt godt udført. Læs alle de andre anmeldelser, hvis du vil have flere gode ord på. Eller nyd, hvor godt, det er, når noget kan siges kort uden at kede:

hvor gammel er det du er?

treogtredive siger jeg

han løfter sit glas

jeg forestiller mig at den klare væske er gift

tik tak siger han

For mig var det imidlertid noget andet, der gjorde læseoplevelsen fuldendt, og jeg kan ikke sige anderledes, end at jeg var der selv. Jeg var studerende på et kollegium. Jeg gik til forelæsninger og kollegiefester og eksamen. Jeg forelskede mig i min bedste venindes kæreste, August, mens jeg prøvede at date håbløse Niels Klitten med de gode intentioner:

hej Asta jeg ville gerne koordinere

ang. på fredag. Skal vi mødes foran

kollegiet kl. 19? Vi kunne tage på Mønten

eller evt. Blomsten (med mindre du ikke

bryder dig om røg). Karussellen er en

tredje mulighed (men samme situation

ang. røgen) Jeg glæder mig til en hyggelig

aften med dig mvh. Niels K

Jeg var en forfatter, der kæmpede med min tekst om en betonkunstner, mens jeg indimellem passede min venindes lille søn og drømte om at blive gravid selv og tænkte tilbage på August, der døde midt i det, der skulle være vores alles livs start og også midt i det, der skete, som ikke skulle være sket – måske. Jeg kunne huske det hele.

Noget af det kunne jeg huske, fordi jeg faktisk var der selv engang. Som tidligere danskstuderende med forfatterdrømme, var det her stærkt genkendeligt:

Du ligner en der har ligget og knaldet

jeg møder Hannibal da jeg er

på vej tilbage til mit værelse

haha siger jeg. Very funny

jeg lukker døren bag mig og ser mig i spejlet

jeg er rødspættet på brystet og på halsen

mine øjne skinner som af feber

vi har talt om tekst i fire timer

Jeg husker det også, fordi jeg engang var enlig mor som Astas veninde Mai, fordi jeg engang ønskede mig et barn (til) som Asta, fordi jeg engang var forelsket i en forkert, og fordi jeg engang har delt forlag med Tine Høegh og været til forlagsfest og hørt, hvad forfattere siger til hinanden.

Men mest af alt kan jeg huske alt, hvad der sker i Tour de chambre, fordi Tine Høegh skriver mig ind i teksten. Jeg er Asta, og Asta er mig, og det er så meget mere, end at jeg “lever mig ind i” karakteren eller “holder med hende”. Jeg behøver ikke at have haft hendes erfaringer i virkeligheden for at have haft dem, og sådan er den allerbedste, fineste litteratur. Jeg ved ikke, hvordan hun gør det, Høegh. Om det er linje-poesien eller humoren eller talesproget eller den nøje udvælgelse af sætninger. Måske ville jeg kunne analysere mig frem til det sammen med mine gamle medstuderende fra danskstudiet, men det behøver jeg ikke mere. Jeg kan nøjes med at nyde, at der er nogen, som kan skrive sådan og få mig til at huske oplevelser, jeg aldrig har haft. Og det gør jeg. I alt for hurtige fulde drag.

Tour de chambre af Tine Høegh er udkommet på Gutkind Forlag og kan blandet andet fanges her

Anmeldereksemplar er venligst tilsendt af forlaget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s