En sand historie?

❤️❤️❤️❤️ Efter at være blevet verdensberømt med den (tilsyneladende) selvbiografiske roman Alt må vige for natten, udgav Delphine de Vigan to år senere bogen Baseret på en sand historie. I den beskriver hun i vanlig autobiografisk stil tiden efter berømmelsens indtog. Presset fra omverdenen – og fra forfatterens egen familie, som ikke er entydig begejstret for at se familiehemmelighederne udstillet i boghandleres vinduer verden over.

Det er en følsom periode, hvor de Vigan føler sig svækket. I limbo mellem den sidste roman og den næste. Det er i denne tilstand, hun til en fest møder den karismatiske L. Udadtil perfekt hvilende i sin egen krop, varm og omsorgsfuld trænger L stille og roligt helt ind i kernen af forfatterens liv. Til sidst endda helt ind i hendes lejlighed, hvor de i en periode bor sammen.

Mens de to kvinder gradvist nærmer sig hinanden, forsøger de Vigan at komme i gang med sin næste roman. Men romanen kommer ikke. Måske fordi L afviser ethvert forsøg på at skrive den planlagte fiktive roman med sit synspunkt om, at kun “det sande” – det virkeligt oplevede – kan have ægte litterær værdi.

Under L’s indflydelse synker forfatteren langsomt ned i en hjælpeløs depression. Heldigvis er L konstant ved hendes side for at hjælpe. Da de Vigans skriveblokering bliver så slem, at hun ikke længere magter at holde på en blyant, overlader hun gradvist al korrespondance til L. Selv da hun opdager, at L i hendes navn har sendt en mail, som beder alle veninderne om ikke længere at kontakte hende, formår hun ikke at bryde afhængigheden.

Der er dømt dramatisk, voldeligt klimaks, og det indfinder sig da også i fuldt, paranoiafremkaldende mål.

Egentlig tror jeg ikke, at hensigten med Baseret på en sand historie har været at begå en psykologisk thriller. Måske ikke engang at lave et portræt af et komplekst og usundt forhold mellem to kvinder. Jeg læser snarere romanen som en grænsedragning mellem fiktion og biografi.

Mod bogens slutning lader forfatteren Delphine de Vigan bogens Delphine de Vigan tale på en bogmesse, hvor tilhørerne konstant insisterer på at vide, nøjagtigt hvor meget af bestselleren Alt må vige for natten, der er sandt. Hun svarer, at alt er en historie, man fortæller sig selv. Selv det virkelige er en fiktion, en tolkning. Forfatteren holder virkelighedens tømmer, og kan styre den i selv de mest vanvittige retninger. Læseren må følge med. Også hen mod romanens slutning, hvor handlingen til sidst bliver så ekstrem (og indeholder så mange referencer til andre litterære værker), at den ellers klare opfattelse af autenticitet må brydes.

Som de Vigans øvrige bøger er Efter en sand historie smukt skrevet. Letlæst og legende, men samtidig meget lang og ind imellem let slæbende. Selv når hun som her leger med læserens tillid er Delphine de Vigan dog vidunderligt selskab.

Delphine de Vigan, Baseret på en sand historie fra People’s Press.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s