Gæsteanmeldelse: Krig, sejlads, hårdt pres og lette damer

 

Palle lille

Palle Schjødtz har læst en dramadokumentarisk bog om sømanden Axel Emil Martin Woythal, som gjorde tjeneste under anden verdenskrig. Bogen er skrevet af Axels søn Arne, der hermed giver sin far den anerkendelse, de danske søfolk ikke fik . Det er der kommet en tankevækkende bog ud af, skriver vores anmelder.

❤️❤️❤️❤️

Forfatteren er drabsefterforsker i politiet og desuden kriminalforfatter med foreløbig fire bind i serien om Rasmus Berg og Drabsafdelingen. Nu har han skrevet en fin bog om sin far, sømanden Axel Emil Martin Woythal, der tilbragte den anden verdenskrig ombord på handelsskibe i allieret tjeneste.

max-2-scaled

Ligesom så mange andre danske søfolk befandt Axel Woythal sig om bord på et dansk fragtskib i udenlandsk farvand den 9. april 1940, og ligesom mere end 6.000 danske søfolk kom han til at gøre allieret krigstjeneste til søs, i Axels tilfælde gennem hele krigen. Han var således med til at evakuere engelske soldater fra Dunkirk i 1940, blive torpederet på Nordatlanten i konvoj mod Murmansk i 1941, blive jagtet af ubåde i Det indiske Ocean i 1942, bombet af Luftwaffe i Tripoli i 1943, fragte amerikanske soldater i Stillehavskampagnen i 1944 og være udsat for Kamikaze-angreb ved Ny Guinea i 1945.

Forfatteren har selvfølgelig talt med sin far om begivenhederne, og han har desuden gennemgået sin fars souvenirer, for eksempel landlovspas og kursusbeviser fra skyttekurser. Desuden har han været på arkiverne hos forskellige rederier og krigssamlinger, så han har haft en grundig viden at bygge sin beretning på. Det er der kommet en spændende og tankevækkende bog ud af – ikke en nøjagtig historisk gennemgang af krigen, men en fortælling om, hvordan en dansk sømand oplevede begivenhederne til søs, den korte eller længere landlov i havnebyer over hele verden med værtshusbesøg og lette damer, presset, som blev dæmpet med alkohol, og mere seriøse forbindelser med tre kvinder i hver sin verdensdel.

Formen er dramadokumentarisk med  et enkelt sidespring til et besøg hos en nulevende krigssejler, der bliver 100 år i 2020. Vi oplever Axels reaktioner på de voldsomme begivenheder, det tætte sammenhold i besætningerne, venskaberne og drømmen om engang at slå sig ned og stifte familie, måske med en af de tre kærester, men han valgte til sidst at vende hjem til Danmark. Som for så mange andre blev tiden efter krigen ikke uden problemer. Han kom hjem den 9. marts 1946 og følte sig ikke særlig anerkendt for sin indsats, og snart var han på langfart igen indtil 1960, hvor han endeligt gik i land.

Over tusind danske søfolk mistede livet i allieret tjeneste under den anden verdenskrig, og Arne Woythal lufter i slutningen af bogen sin berettigede indignation over de danske og engelske myndigheders mangel på anerkendelse af de danske søfolks indsats, en indsats som var stærkt medvirkende til Danmarks status efter krigen som en allieret nation. Først i 2014 kom en beskeden anerkendelse gennem deltagelse ved halvfjerdsårsdagen for invasionen i Normandiet, og i 2017 blev der opsat et mindesmærke i Mindelunden. Forfatteren opregner de medaljer, som hans far burde have haft, men som han ikke fik. Trods sit krigssejlersyndrom klagede Axel sig dog ikke, for som han sagde: “Vi sejlede bare”.

Fra Murmansk til Stillehavet af Arne Woythal er udkommet på Byens Forlag.

Bogen er venligst tilsendt af forlaget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s