Mad til de antiinflammatoriske

❤️❤️❤️❤️❤️ Jerk Langer & Loiuse Bruun: 21 helbredende dage (og 21 nye helbredende dage) med antiinflammatorisk kost

I dag får du en 2 i 1 deal! Ikke dårligt på sådan en næsten helt almindelig mandag. Lad os bare sige, at det er for at fejre ferien og det (potentielt) gode sommervejr!

Hvis du er sådan lidt rigeligt voksen i det ligesom mig, så vil du kunne huske en sand kavalkade af forskellige madmoder.

Måske har du været bange for fedt (som med største forsigtighed skulle blandes med vand og påføres panden med en sprayflaske) i 90’erne, været på Atkins kuren (hvor man vist til gengæld nærmest levede af bacon) i 00’erne, spist brød og kartofler til alting tilbage i 80’erne og indset at vejen til Helvede (eller i hvert fald overvægt) var brolagt med kulhydrater i 10’erne.

I dag er der flere skoler indenfor ernæring end nogensinde før. KETO, LCHF, vegetarisme, veganisme, 5:2, sense, middelhavsdiæt, probiotisk kost, blodtypekost – og antiinflammatorisk kost, som netop er det, vi skal kigge på i dag.

En af de tidligere fortalere for at spise antiinflammatorisk var lægen Jerk Langer, som i 2016 sammen med ernæringsterapeuten Louise Bruun udgav 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost. De to forfattere fulgte i 2018 op med en 2’er (med det passende navn 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost).

Bøgerne er begge opbygget som en 21 dage lang kur, hvor man lever så rent antiinflammatorisk som muligt.

De indledes med en introduktion til kurens ernæringsteoretiske udgangspunkt og de gevinster, man kan høste (bl.a. vægttab, mere energi, mere glæde, bedre tarmflora, bedre styr på en række sygdomme, senere og bedre aldring) og fortsætter med konkrete madplaner og opskrifter til dagens tre måltider i den lille måned, kuren varer.

Jeg er vestjyde og måske derfor ikke umiddelbart til fals for hurtige og (lidt for) smarte mad-luner. Men jeg må i hvert fald delvist bøje mig for den tilgang til maden, som Langer og Bruun præsenterer i de to kogebøger. Måske især fordi de er så  fornuftige. Her er ikke tale om en religiøs observation af benhårde mad-regler, men om simpelthen at lade være med at spise mad, som er lavet på en stor fabrik af nogen, som grundlæggende er ret ligeglade med vores sundhed, at spise flere grønsager, bær, fisk, fuldkorn og gode olier. Selv de mest bøf-med-løg-og-tyk-sovs agtige af os er vist efterhånden med på, at den slags er godt at putte i munden.

Udgangspunktet er videnskabeligt og forklaringerne både grundige og forståelige. Tilgangen er balanceret og kræver samtidig ikke, at man flytter sig selv og sin familie til en større by med et velassorteret specialsupermarked. Oven i købet er de to forfattere så flinke, at de indtænker dobbeltportioner, hvoraf halvdelen kan gemmes, så tiden i køkkenet også kan forkortes lidt.

De mange opskrifter er forholdsvist enkelte og både nemme og hurtige at tilberede. Med få mulige undtagelser vil det også være mad, man formentlig kan få resten af familien til at indtage uden de vilde protester.

Har man lyst til at hoppe med på diæt-karussellen, så er både den antiinflammatoriske kost og Langer og Bruuns to kogebøger et virkeligt fint og fornuftigt sted at starte.

De får fem fuldfede (helt antiinflammerede) hjerter med herfra.

Jerk Langer og Louise Bruun, 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost og 21 nye helbredende dage med antiinflammatorisk kost fra Politikens Forlag.

En mening om “Mad til de antiinflammatoriske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s