Top-lækker (og nem) mad for begyndere

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Linn Grubbström: Den store mad for begyndere

Trods titlen behøver man overhovedet ikke være begynder i køkkenet for at have glæde af Linn Grubbströms fine kogebog. Selv efter 25 år ved køkkenbordet er det svært at have noget imod de enkle, let tilberedte (men utroligt lækre) opskrifter, den overskuelige ingrediensliste og de omhyggelige forklaringer. Alle kan være med – både de spritnye og de (halv)gamle kokke.

Bogen er med sine 315 sider omfattende nok til, at man ikke sådan lige løber tør for mad-inspiration, og opskrifterne er delt op i temaer, som gør det nemt at vælge efter lyst eller økonomi. Her er både hurtig, billig, sund, snasket og imponerende mad. Hverdagsmad og opskrifter, man kan servere for svigerfamilien (eller hvem man ellers måtte have lyst til at gøre et godt indtryk på).

Ingredienserne kan fås i ethvert supermarked, og der er lagt væk på det friske og hjemmelavede. Selvom om opskrifterne er nemme, er de ikke fulde af halvfabrikata eller sløje genveje. Det er god, simpel mad lavet fra bunden with a minimum of fuss.

Billedsiden lægger sig tæt op af Grubströms i øvrigt virkelig fine blog, Frk Kræsen. Hver opskrift er omhyggeligt illustreret med billeder af ingredienser og alle led i produktionen. Man skal være umanerligt kulinarisk udfordret for at lave fejl her!

Da jeg flyttede hjemmefra i 1990erne fik alle de unge en kopi af God mad let at lave med i flyttekassen. Den store mad for begyndere er et rigtig godt bud på, hvad du kan give dine unger med, når det er deres tur til at få foden under eget køkkenbord.

Linn Grubström, Den store mad for begyndere fra forlaget Strandberg Publishing. Forlaget har meget venligt doneret et eksemplar af bogen til anmeldelse (hvilket som tidligere skrevet naturligvis har præcist nul betydning for antallet af ❤️).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s