Heidi holder stadig

❤️❤️❤️❤️❤️ Johanna Spyri: Heidi

I træfinérreolen hjemme på mit barndomsværelse stod en pænt slidt udgave af Johanna Spyris klassiker om lille Heidi, som tilbage i 1880erne måtte så grueligt meget igennem for at finde lykken. Nu er forlaget Gad kommet på den fine idé at genudgive den næsten 140 år gamle historie (i øvrigt sammen med en masse andre klassikere. Du kan se hele udvalget her).

Ligesom hovedparten af mine veninder var jeg voldsomt fascineret af både den – set med voksne øjne – totalt sentimentale handling og af hele kulissen omkring den. Alpehytter, høje bjerge og en lind strøm af gedemælk. Helt ubeskriveligt eksotisk, når man er vokset op på den allerfladeste del af det i forvejen flade jyske kontinent.

Fortællingen om Heidi, der først som forældreløs anbringes hos sin sære eneboer af en bedstefar højt oppe på et bjerg, og efterfølgende igen bortrives til et urbant overklasseliv som menneskeligt legetøj for en sygelig pige i Frankfurt, er set med moderne øjne måske nok noget todimensionel.

Børnebøger i 1800-tallet var ikke socialrealistiske eller skabt til at udfordre barnets analytiske sans. Tværtom. Historien er en ramme rundtom en morale – i dette tilfælde at hengivenhed, autencitet og natur er langt bedre for sjælen end rigdom og overfladisk underholdning. Lyder det som en morale, der sådan set stadig er rimelig relevant? Det tror jeg nok.

Selvom Heidi på ingen med er en moderne bog, så er sproget i den fine danske oversættelse flydende og nemt både at læse selv og at læse højt. Egentlig synes jeg, at næste generation også fortjener en tur i alperne sammen med et vaskeægte naturbarn. Det er ikke det værste sted at lade fantasien flyve.

Johanna Spyr, Heidi fra Gads Forlag. Forlaget har meget venligt sendt et anmeldereksemplar til os.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s