Blod, lort og security-satire – det’ Bogforum, baby

38.186 læsere. Så mange var i Bella Center til årets Bogforum – ikke så mærkeligt, at der var lidt trangt i metroen! Selv havde jeg en god messe – hårdt arbejde, flygtige møder af typen “Guuud hej, har du det godt, nå jeg må videre” og en dejligt stor oplevelse til sidst.

Mere om den om lidt.

IMG_9305.jpg

Jeg startede fredag eftermiddag med at være irriteret over, at den gamle indgang var lukket – jeg er same procedure-typen, ikke spor omstillingsparat. Den såkaldte “forfatterlounge”, hvor man kunne lægge tøjet og samle tankerne, lå tillige langt pokker i vold; op ad en rulletrappe, der ikke duede, så en der gjorde, ned ad en lang gang med mennesketomme butikker, og så var man endelig fremme i et spøjst rum, hvor man kunne få gratis kaffe og købe møblerne. Jeg gik 27.404 skridt i løbet af weekenden og vænnede mig til new procedure. Så meget, man kan udvikle sig.

0x500-2

Men det var jo ikke det, det handlede om. Det handlede om bøgerne. Og forfatterne. Fredag eftermiddag var jeg på Levnu-scenen med over-seje Anne-Cathrine Riebnitzsky, der foruden at være soldat og prisbelønnet romanforfatter også er noget så eksotisk om bue-og-pil-jæger og har skrevet om det i Med bue og pil – jagthistorier. Det fortalte hun levende, varmt og begejstret om til et lidt forskrækket publikum (for man kan altså ikke tale om jagt uden at tale om død og blod, sorry), og så var fredagen ligesom sparket i gang. Senere delte jeg samme scene med en vaskeægte tv-stjerne, Anne Hjernø, der har tabt 20 kilo uden at tabe et gram af humøret og fortalt om det i Slank, let og mæt. Hende kunne de godt lide i Bella – det kunne jeg også.

 

Lørdag startede sent for mig. Jeg var igen på Levnu-scenen (som dermed blev en lillebitte vane for mig, og dem elsker jeg) med blogger Cana Buttenschøn, der har skrevet bogen 40 ting, du i virkeligheden skal vide om din fødsel. Vores publikum var enten gravide eller trætte i fødderne eller begge dele, og vi talte en del om … lavement. De gravide på første række blev lidt blege i takt med, at Cana fortalte, men lort er altså ofte en del af ligningen ved fødsler – heldigvis kommer der børn ud af dem. I rask trav ned til Scenen for at mødes med stjernerne Rydahl og Kazinski i skikkelse af Thomas Rydahl og Jacob Weinreich (det tredje bandmedlem, Anders Rønnow Klarlund, var blevet hjemme for at skrive på en tv-serie), som har skrevet en knaldspændende bog, Mordet på en havfrue, med H.C. Andersen i hovedrollen. I hans København flød lorten i gaderne, og det talte vi om – heldigvis også om andet. De fyre er fortællere af guds nåde, og det gør det til en udsøgt fornøjelse at dele rampelys med dem.

 

Søndag morgen var jeg en kende tør i munden, for sådan en effekt har kongelighed på mig, og Maria Helleberg er jo “dronningen af historiske romaner”. Denne gang har hun skrevet en bog om sin egen familie, og den – altså familien – er godt nok ikke kedelig. Og det er Helleberg heller ikke. Vi havde en rigtig god samtale.

 

9F47C622-2BC3-495B-9E37-C9408E1FBBE8

Og så var arbejdsdelen af Bogforum – den, der fylder så meget i månederne optil, hvor man læser og rykker forlag, læser mere og skriver spørgsmål ned, som man godt ved, man sikkert ikke får brug for – pludselig slut. Og de fleste af dem, jeg skulle møde, gået hjem. Hvilket betød, at jeg fik mulighed for selv at læne mig tilbage og nyde andres arbejde. Jeg skridtede målrettet mod Auditoriet, hvor en af mine gamle helte, biograf Jens Andersen, fortalte og sang om Kim Larsen, som han har skrevet bogen Kim Larsen, mine unge år om. Jeg blev mindet om, hvorfor jeg har beundret “JA”, som KL kaldte ham, siden jeg hørte ham første gang på Schæffergården i 1997, hvor han fortalte om sin Tove Ditlevsen-biografi, Til døden os skiller. Bagefter gik jeg sporenstregs ned og læste alt af TD.

IMG_9308

Det var nu ikke derfor, jeg sad i Auditoriet. Jeg sad der, fordi jeg VILLE have en plads til at høre seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fortælle om sin bog Hertil og ikke længere.

IMG_9323.jpg

Hvilket betød, at jeg simpelthen indtog forreste række ikke en, men to timer, før hun gik på. For jeg hører til den del af befolkningen, der sørger over Radio 24-7 og omkommer af grin over DKRA – og faktisk har forladt et møde, fordi nogen sagde “Get a life” om 24-7-demoen foran Kulturministeriet. Jeg gider ikke være voksen omkring det, jeg er bare fan. Megafan. Så da jeg havde hørt både Jens Andersen OG Rane Willerslev (Rygrad og rummelighed, også spændende) uden at turde gå på toilettet, var jeg ikke rigtig til sinds at lade mig smide ud af sikkerhedsvagten, der insisterede på at “rydde salen”. Han havde dog en ret insisterende (for ikke at sige brysk) facon, så jeg måtte give mig. Men her trådte fan-kulturen i karakter, for de demonstrerende Radio 24-7-medfans, der naturligvis stod udenfor forrest i køen, hev mig kærligt med ind igen. Og SÅ kom hun, vores veninde, værtinde, heltinde og gudinde, og hvor VAR det vidunderligt at se og høre hende. Hvis du vil høre, hvor sjovt jeg synes det var, kan du høre det i min live-streaming i fangruppen på Facebook. Her peakede min messe.

6E01E562-CB5D-4B14-803F-9018A99589AC

Allersidste oplevelse var altid skideskægge Ditte og Louise, der fortalte om hygge-sexisme, Jørgen Leth på knæ for kussen og hvor fedt det er at være liderlig og sur på en gang. Tak for kaffe og …

IMG_9316.jpg

… tak for i år!

 

Næste Bogforum er 30. oktober- 1. november 2020.