Livet siet

❤️❤️❤️❤️ “Min hukommelse er som en si.” Det var det første, jeg kom til at tænke, da jeg læste titlen Kroppen er en si. Vendingen var en af min mors utallige gentagne. Da hun levede, syntes jeg, det var irriterende, at hun skulle sige det samme igen og igen. Nu er hun død, og så bliver det pludselig ophøjet, nærmest charmerende.

 

Kroppen er en si handler ikke om at miste en forælder. Men mit første møde med bogens forfatter, Julie Top-Nørgaard, gør på en måde. Vi mødtes nemlig til en fest på vores fælles forlag, da hun netop var ved at udgive bogen Jeg går i min fars støvler. En vildt velskrevet fortælling om, hvor grimt og smukt og livsomvæltende det er – eller kan være – at sige farvel til en forælder. Hun havde mistet sin far, jeg havde endnu ikke mistet min mor, men jeg vidste godt, at jeg skulle. Jeg tudede over Julies bog i et S-tog og gav den masser af hjerter her på bloggen (eller rettere: på vores første blog, som nu er fyldt med mærkelige tegn, en slags hackernes losseplads; derfor kan jeg desværre ikke linke til anmeldelsen).Læs mere »