❤️❤️❤️❤️❤️ ❤️ Jeg plejer ikke at mangle ord, når det gælder bøger, og det gør jeg heller ikke, når det gælder Lone Star. Men jeg synes, den er ukarakteristisk svær at skrive om; både fordi emnet er hyperfølsomt og så begavet behandlet, at jeg føler mig lidt out of my league, og fordi den ikke rigtig har bundfældet sig endnu.
Den har ellers været med mig hele sommeren. På ferien, jeg holdt alene med min kæreste, der ikke er far til (nogen af) mine børn. På de dage, jeg var i Jylland med min søn hos først min eks-mands forældre, så min far og hans kone og så mine søskende på min fars side og deres små sønner, mine nevøer. Og til min lillebrors bryllup, som blev holdt hos min fars anden kone, og hvor mine eks-bonus-søskende var med (som at være med i et afsnit af Arvingerne). Jeg har læst den i små bidder, ikke fordi den ikke er spændende som en krimi – for det er den, gåden er familien, og hvilken større gåde findes der – men fordi den har krævet fordøjelse, eftertanke, ro, og det har jeg kun haft i mindre doser.
Lone Star er historien om Mathilde Walther Clarks amerikanske familie. Hendes mor blev gjort gravid af Mathildes amerikanske far, da de begge var ganske unge. De levede sammen et år efter Mathildes fødsel, så tog moren hjem med Mathilde under armen (et udtryk, der går igen), og gennem barndommen er hendes kontakt med faren præget af hans besøg i København, brevskrivning og senere, da hun bliver stor nok, ferier i USA. Gennem det hele længes Mathilde efter at blive en fuldgyldig del af sin fars liv og familie, og indimellem føles det næsten, som om det lykkes.
VORES BOGLIV 