Syg af hjertesorg

❤️❤️❤️❤️ Er hjertesorg grund nok til at blive hjemme fra arbejdet? Den debat kørte for et par uger siden, inden vi alle sammen blev Corona-crazy. Man kunne også spørge sådan her: Er det grund nok at blive hjemme fra arbejdet, når alt, hvad man troede på og levede for, er væk, hjertet er flået ud af brystet og ligger og bløder på køkkengulvet, tårerne sprøjter, og hvert minut føles som meningsfuldt, pinefuldt, ulideligt smertefuldt …? For sådan føles det jo, når den man elsker og ikke kan undvære, ikke vil være sammen med en mere. Det er lige til at blive syg i hjertet af, og nogle gange tror vi også, at vi er blevet syge i hovedet. Sindssyge.

Chano Jørgensen med let synlige øjne
Chano Jørgensen, f. 1995, er begyndt at smile igen, siden han skrev sin kærestesorgs-digtsamling Epikrise. Foto: Mathias Milton

For 21-årige Chano Jørgensen er det med arbejdet ikke det største problem, da hans kæreste gennem tre år går fra ham. Han har nemlig ikke så meget af det. Men alt andet falder fra hinanden, ikke mindst ham selv, fortæller han i sin debut og selvbiografiske digtsamling Epikrise. Prosadigtene fortæller om Chanos unge forhold, dets ophør og ikke mindst hans sorg, jalousi og vrede bagefter:

Jeg føler jeg har mistet alt

Den jeg stolede allermest på har forrådt mig

Hvem kan jeg nu stole på?

Jeg siger til dig at jeg vil væk

Mellem digtene er uddrag fra Chanos patientjournal. Kærestesorgen overvælder ham nemlig i en grad, så han ender med at henvende sig til psykiatrisk afdeling med sin store, bankende smerte. Her skriver lægen ved første møde:

21-årig mand henvender sig med sin mor, ikke kendt tidligere i psykiatrisk regi, grundet tiltagende tvangstanker. Allergi: Ingen kendte medikamentelle. Socialt: Pt. bor i egen lejlighed, som han har købt sammen med sin ekskæreste, som er gået fra ham for ca. 2 dage siden. Har til dagligt et deltidsjob, er ikke aktuelt i gang med uddannelse.

Det kølige blik mod det overophedede unge sind virker rigtig godt, og jeg må indrømme, at jeg som mor til netop et ungt menneske i 20’erne bliver ramt lige i netop hjertet af oplysningen om, at han har mor med på hospitalet. For den første store kærestesorg er lige netop så invaliderende, at et ungt menneske kan blive som et lille barn igen og bare have brug for Mor. Smerten bliver ikke mindre med tiden, vi bliver lige så skøre af sorg som midaldrende, men den får det afgørende lag af erfaringer, der gør, at man med hovedet, omend ikke med hjertet, ved, at sorgen går over igen.

Forside EPIKRISE

Selve digtene er uden de store dikkedarer. Chano fortæller derudad, hvordan han har det i tiden fra bruddet og frem. Med masser af selvmedlidenhed, vrede, afmægtighed og et strejf af depression, som man kan forvente, men det bliver aldrig for meget, ikke for min smag i hvert fald. Følelser som disse ER banale, hvorfor fedte med det? Enkelte steder løfter digtene sig i en fin sproglighed, som her:

Min sommer forsvandt

Fordi jeg græd

Du forsvandt

Fordi jeg græd?

Om man skal blive hjemme fra arbejde, når man har kærestesorg, har jeg egentlig ikke en mening om. Jeg har heldigvis ikke en chef, jeg skal spørge. Men jeg synes, vi alle sammen, kolleger som venner, skribenter som læsere, skal tale sammen om alt det, der gør ondt. Kun når vi sætter os ned omkring lejrbålet og deler vores historier direkte fra hjertet, kan vi begynde at hele sårene i det. Derfor fire hjertelige hjerter til Chano Jørgensen med tak for at dele sin så fint.

Epikrise af Chano Jørgensen er udkommet på forlaget Bloody Amateurs. Tjek den og forlaget ud her