He said, she said

Kærlighed. Min hjerne kredser ustandseligt om det. Fordi jeg synes, det er svært. Vidunderligt. Helt uundværligt. Og mystisk. Det der med at finde, forelske sig i, komme til at elske og ønske at leve med et andet menneske. Intet andet sted, måske bortset fra i forholdet til vores børn, møder vi os selv i så ren, fantastisk og ubarmhjertig form, som når vi kommer helt tæt på et andet voksent menneske. Det er jo her, vi ikke i længden kan skjule, at vi både er bange, egoistiske og hidsige. Det er her, vi opdager, at selv om vi vil alt det gode, kan vi ikke altid finde ud af at gøre det. Det er også i kærligheden, at vi finder kræfter til at sætte et andet menneske før os selv og evnen til at tilgive – og indimellem mærker kræfterne og tilgivelsen slippe op. I modsætning til forældreskabet har det moderne menneske ovenikøbet valget at slås med i deres parforhold: Elsker jeg ham nok? Skal det være sådan de næste 20 år? Er hun den rigtige for mig? Kan jeg blive den bedste version af mig selv i denne her relation? Should I stay or should I go?

De spørgsmål tumler personerne i de to romaner, jeg har læst i løbet af ugen, også med. De er vidt forskellige – en er norsk, en er dansk. Den ene forfatter er mand, den anden kvinde. Den ene er tungt nordisk i sit udtryk, den anden næsten chicklit-agtigt pludrende. Men for mig kom de to bøger til at fungere som en slags He said, she said om det moderne parforhold, og dét er interessant. Og underligt nedtrykkende.

0x500

❤️❤️❤️❤️ I Se på os nu af norske prisnominerede Geir Gullikson møder 50-årige Hans den 20 år yngre Harriet til et bryllup. Egentlig bryder han sig ikke meget om hende, siger han, men en fascination bliver til et par sms’er bliver til et møde bliver til to, og pludselig er Hans forelsket og som alle forelskede dybt egoistisk. Forelskelsen er godt og giftigt beskrevet. Stærke er fx scenerne, hvor han fantaserer om, hvordan det faktisk vil komme både hans kone Ingunn og deres datter Kristina til gode, at han har fundet en så god ’ven’ som Harriet– forelskelsen er i sandhed en stofrus og helt klart kønnest indefra.

Han drak sin kaffe, tilfreds med sig selv, med sit liv, og tænkte, at det her var godt for dem, et lykketræf, det var godt for Ingunn, at Hans havde mødt Harriet, det var godt for dem som ægtepar, at han skulle møde Harriet igen og klæde sig af sammen med hende. Det var også godt for Kristina (…).

Harriets og Hans’ relation sætter naturligvis en stille lavine i gang af opbrud, skilsmisse, nye relationer, jalousi, forsoning og ny-orientering. Det hele sker underligt udramatisk, selv om det vælter så mange liv, og i sidste ende er der ikke sket meget andet, end at en gruppe voksne mennesker har flyttet sig til lidt dårligere boliger alle sammen, og nogle børn har fået nye vilkår i deres liv. Se på os nu er en fascinerende, men også forstemmende bog; velskrevet, velkomponeret og virkelig præcis i sine skildringer af personerne, som vi desværre forstår alt for godt. Al den velvilje, al den livslyst – for ikke at sige slet og ret liderlighed – al den tro på, at det hele bliver bedre næste gang – og så alligevel ligner det mest en katastrofe. En elsker en, som elsker en anden, som bruger den ene, som bruger den tredje. Hvis der er ægte kærlighed undervejs – og det er der ingen grund til at betvivle – glider den ud mellem fingrene på dem, og det eneste rigtige opmuntrende er faktisk børnene, som virker skarpe og overraskende tilgivende.

0x500

❤️❤️❤️❤️ Helt omvendt står det til i Kristina Aamands Sammenbragt. Her møder vi børnebogsforfatteren Kathrine, der er gift med skolelæreren Max, med hvem hun tilsammen har fire sammenbragte børn, der bor i den 74 kvadratmeter store lejlighed i ulige uger. Og det er desværre de dårlige uger, for de nye bonusbørn er svære for Kathrine at have med at gøre, især den 14-årige Manja, der er jaloux og vil have sin ’farmand’ for sig selv og synes, at Katrine både er ond og har skæve bryster. Over det hele svæver ‘moderskibet’ Mette, Max’ ex, der konstant ringer for at diskutere børnenes følelser omkring alt fra boligindretning til konfliktniveau.

Det er noget nær en moderne klassiker: Hvad gør vi, når vi to nu er så forelskede og ikke kan forestille os andet end at leve vores kærlighed ud, men dine og mine børn, som vi elskede først, ikke vil spille med og automatisk blive til en lykkelig sammenbragt familie? Og når alt det, der nok kan være træls ved det oprindelige familieliv, slet og ret bliver irriterende, når det hele ikke er ens eget?

(…) han så dybt ind i hendes brune øjne, og hun svømmede væk i hans blå, og han lovede at elske hende, altid. Han sagde, at han slet ikke kunne forestille sig, at de nogensinde ville skændes, og hun gav ham ret. Hvad skulle komme på tværs af en kærlighed som deres? Gummistøvler!

Undervejs i romanen prøver Kathrine og Max både at forkæle hinanden med par-aktiviteter som penis-massage, få et barn  til at kitte det hele sammen og gå i swingerklub. Det eneste, de ikke rigtig prøver, er at gøre det godt med børnene, og det er både underligt og en kvalitet ved romanen, for den lader egentlig ikke, som om de voksne er optaget af ret meget andet end sig selv, og det virker på en måde befriende, ikke mindst fordi den er sjov og veloplagt skrevet. Og mange, der står midt i suppedasen, vil utvivlsomt drage et lettelsens suk og sænke skuldrene lidt, og hvis der er noget, den sammenbragt familie har brug for, er det nok dét.

Finder vi så ud af, hvordan vi skal gøre med kærligheden? Slet ikke. Hverken den ene eller den anden roman udpeger en ny handlemåde, men de giver måske en dybere indsigt i, hvor rodet det er, når vi moderne kærlighedskrigere (et udtryk fra Aamands roman) løber rundt for at få opfyldt vores egne behov. For et parforhold kræver i sagens natur, at vi er  rettede mod den anden, mens samfundet og vores egne forventninger kræver, at vi skal forfølge og nå hver vores individuelle mål. Vi ønsker den andens opmærksomhed, men den anden skal også være spændende. Vi ønsker nærheden og sammensmeltningen, men vi vil også have vores selvstændighed og frihed. Og når vi ikke får præcis det, vi ønsker, begynder tvivlen at nage. Er dét kærlighed?

Se på os nu af Geir Gulliksen er udgivet på C&K Forlag og kan fanges her

Sammenbragt af Kristina Aamand er udkommet på Harper Collins Nordic og kan fanges her