Palle Schjødtz er Boglivs Karen Blixen-kender og -fan par excellence. Han giver seks hjerter til Tom Buk-Swientys nye 700+siders sag, Løvinden, om Blixens tid i Afrika.
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ Tom Buk-Swienty har skrevet en omfattende og udtømmende bog om Karen Blixens tid i Afrika. Det er en kraftpræstation, der alene på grund af sit omfang, sin grundighed og fortælleformen fortjener seks hjerter. Der er 704 sider tekst med mange fotos, heraf en del ikke tidligere offentliggjorte, hvortil kommer taksigelser, detaljerede noter, litteraturliste med over 100 henvisninger, billedliste og register på i alt yderligere 50 sider.
Buk-Swienty oplyste på Bogforum i 2016, at han havde skrevet kontrakt med Gyldendal om opgaven. Det var en ganske risikabel opgave, for der findes en omfattende dansk og international litteratur, som helt eller delvis beskriver Karen Blixens tid i Afrika, først og fremmest Karen Blixens egen Den afrikanske farm. Det har dels været svært at komme med noget nyt, dels har der været stor fare for, at der ville blive påpeget fejl og mangler ved bogen. Forfatteren har imidlertid i den mellemliggende periode skaffet sig adgang til nyt materiale fra Karen Blixens familiære relationer, og han har opsøgt steder og personer i Kenya for at skaffe sig yderligere materiale. Det har givet bogen styrke.
Karen Blixens liv i Afrika har været meget specielt både set med nutidige øjne og i forhold til den tid, der er tale om. Der har været nok at vælge mellem og mulighed for mange måder at behandle stoffet på. Buk-Swienty har valgt lidt af det hele, dog med særlig vægt på driften af kaffefarmen, dens økonomi og Karen Blixens indsats som leder af en efter forholdene stor virksomhed med mange indfødte medarbejdere.
Det er velkendt, at såvel bogen om den afrikanske farm som ikke mindst filmatiseringen langt fra afspejler virkeligheden, og Buk-Swienty har i sin bog med ildhu gjort det til sin opgave at påpege Karens Blixens tilføjelser og udeladelser i forhold til virkeligheden. Han har villet aflive nogle myter, men derved opnår han blot at skabe nye myter, for ingen af de tidligere, nuværende eller fremtidige beskrivelser kan gøre krav på at være den endelige sandhed. Det gør ikke noget, for det giver blot plads til, at endnu flere kan komme med bud på sandheden.
Det er således en bevidst omskrivning af historien, Når Karen Blixen i både Den afrikanske farm og Skygger på græsset beretter, at Denys denne morgen sagde til hende, at hun skulle skyde denne gang
En af Karen Blixens mest bemærkelsesværdige udeladelser i Den afrikanske farm er pengemanden bag, og den egentlige ejer af, den afrikanske farm, hendes morbror Aage Westenholz. Det har været Buk-Swienty’s held og uheld, at der i 2018 er blevet udgivet en bog på Gyldendal i to bind: Karen Blixens afrikanske farm, en brevsamling 1913-31. Udgivet af Benedikte F. Rostbøll – The Karen Coffee Co. Ltd.’s historie. Af Per Boje med dels en ikke tidligere offentliggjort korrespondance, hovedsagelig mellem Karen Blixen og Aage Westenholz, dels en grundig gennemgang af hele kaffefarmens historie. Aage Westenholz var den person, som mere end nogen anden finansierede kaffefarmen i Kenya og som tabte et meget stort beløb på projektet, som jo endte med konkurs i 1931.
Mens ægteparret Blixen strøede om sig med penge, de ikke selv havde – regningerne gik direkte videre til familien derhjemme – måtte Onkel Aage strække sig til det yderste for at rejse midler til at holde farmen solvent
En anden udeladelse i Den afrikanske farm er rivalinden og eventyrersken Beryl Markham, som til slut løb af med Karen Blixens store kærlighed, Denys Finch Hatton. Buk-Swienty bringer et mere sandsynligt bud på dette forløb, som allerede har været dokumenteret i flere internationale værker.
En tredje udeladelse (næsten) er Karen Blixens mand, Bror Blixen. Han er i almindelighed blev udnævnt til skurk, uduelig og næsten bedragerisk, dog ikke af Karen Blixen, som langt hen ad vejen forsvarede ham. Buk-Swienty slutter sig til den negative holdning, selv om der er en del skribenter, der anlægger et mere nuanceret syn på baronen.
I bogen giver forfatteren med stor grundighed sit bud på, hvad der egentlig skete i de år, der gik op mod afrejsen til Afrika i 1913 og endnu mere detaljeret de 18 år, der fulgte efter, indtil Karen Blixen måtte rejse hjem efter at have mistet alt det, hun på det tidspunkt mente, var hendes livsindhold. Der er blevet plads til mange detaljer om livet i Afrika, som i starten foregik i skyggen af første verdenskrig, om menneskelige relationer, forelskelser og skuffelser, jagt og naturoplevelser og det hengivne forhold til de indfødte.
Forfatteren forholder sig kritisk til Karen Blixens ødselhed og aristokratiske indstilling. Kendere af litteraturen om tiden i Afrika vil måske synes, at der skulle have været lagt mere vægt på andre forhold end de beskrevne. Sådan vil det sikkert altid være, når der er tale om en så berømt og velbeskrevet person, og bogen indeholder en guldgrube af informationer, som tilmed gives i forfatterens sædvanlige, underholdende og letlæste fortælleform. Derimod skal man ikke forvente analyser af Karen Blixens senere forfatterskab. Det har mange andre taget sig af, og det vil sikkert fortsætte. Bogen kan anbefales til alle, som vil læse den spændende historie om vores berømte danske forfatters første halvdel af livet, hvilket måske var baggrunden for det senere så berømte forfatterskab.
Løvinden af Tom Buk-Swienty er udkommet på Gyldendal og kan blandt andet fanges her
VORES BOGLIV 