Indflyvning under Blædels fortællevinger

❤️❤️❤️❤️ I Sara Blædels nye Louise Rick-krimi Den tavse enke er der en flyvetur, som starter udfordrende, bliver værre og værre og ender katastrofalt. Lidt samme billede kunne man godt bruge om bogens historie i det hele taget.

Den starter med fundet af en myrdet kvindelig kroejer på Tåsinge. Louise Rick, der har opgivet jobbet som drabschef (ifølge sin skaber, fordi det simpelthen var for kedeligt at skrive om – og fordi man ikke kan sparke sig vej frem for fiktive drabschefer i København) for at blive leder af P13, en slags moderne rejsehold, bliver tilkaldt for at hjælpe det lokale politi – af alle de forkerte grunde, finder hun hurtigt ud af. Mens Rick forsøger at få en efterforskning op at stå med de skuffende ressourcer, hun har fået stillet til rådighed trods forsikringer om det modsatte, udvikler tingene sig fra slemt til værre. Det viser sig nemlig, at der har boet et lille barn på den kro, den myrdede – ifølge alle barnløse – kvinde drev. Drengen er væk, og da det gennem DNA-test viser sig, hvem han er, kommer krybene frem fra under den løftede lokale sten. En for en.

Jeg kan godt lide den måde at komme i gang med en krimi på; med en forholdsvist lang indflyvning, som giver tid og ro til at lære de nye personer at kende. Louise Rick kender vi jo efterhånden ganske godt efter 11 bøger, inklusive denne. Sidst vi så hende, forlod hun sin kæreste Eik på deres jordomrejse, og i denne bog dukker han op for at hjælpe med at finde den forsvundne dreng. Det er klædeligt, at den personlige relation mellem Eik og Louise fylder lige præcis nok og ikke mere. Vi kunne godt have fortabt os i deres will they-won’t they, men Blædel har meget mere på hjerte, en større historie at fortælle, en fortællevinge at brede ud. Louises journalistveninde Camilla er også med igen – omend hun prøver at undslå sig i første omgang – og hende og hendes issues, herunder i i forhold til Louise, kender vi også.

Rundt om de to lærer vi så miljøet på Tåsinge af kende; en flok mennesker med dunkle hemmeligheder, udenomsægteskabelige affærer, skuffelser, undertrykt seksualitet, barnløshed og sorg. Rigtig meget sorg. Dén er Blædel virkelig dygtig til at beskrive. Ligesom hun beskriver mennesker, der står levende for os, også selv om vi måske kun skal kende dem en kort tid, en enkelt bog. Handymanden Jack Skovby, den tragedieramte Helene Funch og den ditto Eva Nørgaard er nogle af dem, vi møder, som gør indtryk. Et liv og et samfund foldes ud, godt nok et, hvor der er mere at græde over end at grine af, men sådan er krimiens væsen.

Den tavse enke er egentlig ikke uhyggelig; jeg kom langt hen i plottet, før min puls steg, men så steg den også eksponentielt. Og jeg læser grundlæggende ikke krimier for at blive skræmt, men for at blive ledt ind i nogle spændende personer og lære at forstå, hvad der driver dem, indimellem til handlinger, der under normale omstændigheder er helt utænkelige. Lige præcis dette mestrer Sara Blædel, og derfor er jeg med på 11. Louise Rick-krimi og står ikke af foreløbig.

Den tavse enke af Sara Blædel er udgivet på Politikens forlag og kan blandt andet fanges her

Anmeldereksemplar er venligst tilsendt af forlaget.