Palle Schjødtz havde sit hyr med Jesper Wung-Sungs nye noveller til at starte med. Men vedholdenhed lønner sig, og han endte med at elske bogen.
❤️❤️❤️❤️❤️
Jesper Wung-Sungs novellesamling har ikke været så let at gå til. Allerede titlen: Ud af ti mænd. Og hvad så? Hvor mange? Hvor få? Eller hvordan er de eventuelt ens? Eller forskellige? Selve måden at skrive sætningerne på er også lidt krævende for læseren. MEN giv ikke op! Koncentrer dig og vær frisk i hovedet. En guldgrube af en novellesamling venter, hver med sin specielle mand, hvoraf én tilmed har skiftet køn.
Vi begynder med en mand, der åbenbart har et problem med sin søn, og så snyder har sig til at møde og tale med sønnens kæreste og deres søn på en byggeudstilling, medens sønnen har travlt med sin mobiltelefon.. Generationskløften er tegnet op, og det bliver interessant og måske lidt typisk.
Den næste novelle var min store prøve. Jeg læste den uden rigtig at finde ud af, hvad den handlede om, men efter at have læst den næste, son var ret nem at forstå, vendte jeg tilbage til den første, og nu havde jeg fanget stilen og konceptet stod klart. Det viste sig at være en fremragende beskrivelse af far og datter, der simpelthen ikke kan komme på bølgelængde, selv om de begge forsøger et stykke hen ad vejen. Hele handlingen med bipersonerne i resten af familien er tankevækkende, til tider morsom, bevægende og til sidst overraskende.
Så går det ellers løs med forskellige typer mænd og forskellige måder at håndtere tilværelsen på. Der er usympatiske indtil det forbryderiske, smarte typer, dumme, beregnende, nogle man kan lide, nogle man har ondt af, skilsmisser, generationskløfter, alt sammen tankevækkende og berigende.
Jeg endte med at elske den bog. Den er lige meget for alle køn og alle (voksne) aldre og kan varmt anbefales.
Ud af ti mænd af Jesper Wung-Sung er udgivet på Politikens forlag.
Kulturformidler Thomas Tiedje (53) har læst Sebastians Lynggaards (33) debatbog Mandsforræder. Han glæder sig over ‘Herlige Svend’-generationens villighed til at redefinere mandens rolle. Og undrer sig stilfærdigt over dens sprog.
❤️❤️❤️❤️
“Prinsen i Askepot rider land og rige rundt for at stikke en elegant glassko på fremmede kvinders fødder, før han endelig finder – og redder – den stakkels Askepot. Hendes belønning fra manden, der åbenbart ikke engang kan huske hendes ansigt? En tjans som frivillig psykolog for fodfetischisten.” (Mandsforræder, s. 178)
Alle de kvinder, jeg kender, der har været på Tinder, har oplevet det: at få vrede beskeder fra mænd efter de havde takket pænt nej til mere kommunikation eller flere stævnemøder efter den første date. Forurettede, fornærmede, hadefulde, irettesættende beskeder. Sebastian Lynggaard oplevede det samme, da han lavede et meme på sin Instagram-profil Herlige Svend om #metoo. Indbakken bugnede af beskeder fra vrede mænd. Sebastians veninde sagde, det var fordi folk troede, at en kvinde stod bag profilen (der nærmer sig de 75.000 følgere), men for Sebastian var det kimen til forundring: Hvor kommer mænds vrede fra? Og er det ikke muligt at skabe flere nuancer og udgangspunkter i kønsdebatten end de vrede, forurettede mænd eller de feminister, som mener, at mænd i sig selv er problemet?
. er det ikke muligt at skabe flere nuancer og udgangspunkter i kønsdebatten end de vrede, forudrettede mænd eller de feminister, som mener, at mænd i sig selv er problemet?
Sebastian Lynggaard gør et konstruktivt forsøg i Mandsforræder, der falder i tre dele: Alene, Sammen og Kvinder, hvori han tager livtag med den fortælling om mænd, han som 33-årig er opflasket med. Hvorledes manglende empati og selvindsigt har bragt mange mænd i fedtefadet, hvordan individualitet blandt mænd har forhindret, vi nogensinde har defineret os selv som køn, og hvorledes vi ofte forventer, en kvinde skal redde os følelsesmæssigt. Og når mindreværd og afvisning sætter ind, når vi ikke kan leve op til et mandeideal, som ikke har ændret sig nævneværdigt siden 50’erne, kan konsekvensen blive vrede mod (formodede) kvinder.
Tal om mænd med mænd, mænd
Sebastian Lynggaard er dog ikke bare ude på at dissekere sit køn. Han vender sig mod hardcore feminister, fordi han ved, at mænd rummer kærlighed og potentiale. Udgangspunktet er egne erfaringer, og budskabet er, at vi som mænd skal turde tage snakken om de dårlige tendenser blandt vores kønsfæller – overgreb, sexisme, ensomhed, vold, alkoholisme (bare kig i statistikkerne). Vi skal hjælpe hinanden og tage ansvar for hinanden og vores køn, risikere den sårbare samtale og komme dybere end den trivielle omklædningsrumssnak. Gør det Herlige Svend til mandsforræder? Nej, siger denne signatur. Sebastian Lynggaard er snarere maskulinitetsreformist, en betegnelse planket fra Rasmus Hald Møller, forperson for DareGender, og en betegnelse, jeg personligt synes ret godt om.
Grineren og nederen
Sproget i Mandsforræder er frisk og uprætentiøst. Her er det “grineren”, “nederen” eller “primi med primisauce” (altså primitivt), hvilket også virker en tand useriøst. Men chill, boomer. Hvad ved jeg om sproget, påvirket som det er af SoMe og chatforkortelser nu om stunder? Jeg ved, at I min generation kæmper mange mænd endnu med selvbedrag og følelsesmæssig uformåen (Per Pettersons Mænd i min situation) eller også vælger de slet og ret kvinderne fra (Geir Gulliksens Den jeg skulle blive). Heldigvis sker der en bevægelse i disse år, og Sebastian Lynggaard skriver sig med “Mandsforræder” ind i en ny generation af mænd, heriblandt Glenn Bech, Victor Boy Lindholm og Lars Kramhøft, som gør op med manderoller og den herskende historie om mænd. Og for det fortjener han ros.
Mandsforrædder. Vores vrede, ansvar og potentiale af Sebastian Lynggard er udkommet på Forlaget Grønningen 1
VORES BOGLIV 