Mannah Guldager, der er vært på podcasten Lyden af et bedre liv, har læst en bog, der inviterer læseren til med lethed og glæde at tage sig af sig.
❤️❤️❤️❤️ ♡♡ Eve Bengta Lorenzen har skrevet en bog, der inviterer læseren til med lethed og glæde at tage sig af sig. En bog, der også forstår godhed som en indadrettet bevægelse og selvomsorg som en etablering af menneskelig værdighed. Selvomsorg- genvej til godhed handler i mine øjne om at give sig selv de bedste forudsætninger for at blive fundet af godheden.
Eve Bengta Lorenzen lægger ud med at nævne stress som et andet ord for det indiske dukkha, lidelse. Ved en gennemgang af hjernens gamle evne til at sikre overlevelse, når hun frem til det accelererende private og arbejdsmæssige tempo som en væsentlig faktor for den oplevede adskillelse fra godhed. Den oplevede separation fungerer som et bagtæppe for overhovedet at skrive bogen om selvomsorg. Vi når fra forfatterens barndomsfascination af, hvad ”det gode” er, til som ung at konfrontere sine workshopdeltagere med det modsatte; menneskers hensynsløse udnyttelse af jorden. Hensigten helligede nemlig målet, da Eve kæmpede for dem, der blev gjort uret. Ja, lige indtil at hun redefinerer sit godhedsbegreb!
Frem for at yde for at være god, er alle nu en del af godheden. Men de nye erkendelser rækker dybere end som så. Det handler også om at kunne nærme sig sin smerte, om at kunne sig af sig selv for at være til rådighed for godheden.
Eve rammer mig lige i maven med sætninger som:
”Følelsen af uretfærdighed kan gøre det vanskeligt at tage ansvar for sig selv ” (s. 37)
og:
”Uden dybere indsigt i egne mønstre og skyggesider kommer vi til at projicere vores behov over på andre, eller vi får kun taget os af os selv på en overfladisk måde” (s. 58).
For slet ikke at nævne frygten udløst af ”livets omskiftelige karakter” (s. 63)!
Der er altså en del forhindringer, før vi når til den selvomsorg bogen inviterer til, for ”Omsorgsfuldhed kræver et indre fodfæste” (s.65) og ”Hvis vi ikke har etableret et indre fodfæste, vil vi blive identificeret med lidelsen” (s.110).
Forfatterens svar på det, der står i vejen for selvomsorg, er indsigt gennem meditation. Du ved, den tid til os selv, der er så stor dokumentation for virker mod stresstilstanden. Så vi stopper op og bevidst træner opmærksomheden. For egentlig er lidelsen ikke den smerte vi møder, men i de frygtfulde tanker og bekymringer vi møder smerten med.
Koncepter som ansvarlighed, stabilitet, tillid til kroppen, at møde sig selv, at kultivere sin medfølelse, kontakt til hjertet, opmærksomhed på glæde, alt er i bevægelse, forbundethed med alle levende væsener, at komme overens med modstanden og at leve længere ved at tage sig af en potteplante er bare nogle af de gyldne pointer, der er med til at denne anmelder ser bogen som en grundbog i selvomsorg, nærmere bestemt selvomsorg ved brug af mindfulness.
Eve giver også etiske svar, fx på om mennesket er godt eller ondt, abortspørgsmålet og på selve meningen med livet. Det er en letlæst bog for læseren, der kender til ovenstående koncepter på forhånd. Og det skal man ikke kimse af, for i en travl hverdag er det netop simpliciteten der er adgangen til at aktivere de værdier, vi egentlig har med os.
En rigtig god feature ved bogen er, at de mindfulde øvelser står i det sidste kapitel og ikke undervejs. Det letter læsningen for den, der vitterligt bare læser en bog og ikke er der for med det samme at gå ind i en øvelse. Det er naturligvis brugbare øvelser. Min yndlings- hedder ” Når det hele bare er for meget”!
Selvomsorg – genvej til godhed af Eve Bengta Lorenzen er udkommet på Akademisk Forlag og kan blandt andet fanges her
VORES BOGLIV 