Gæsteanmeldelse: Velskreven spion-roman fra 88-årige le Carré

Palle lille

Boglivs spion-roman-anmelder Palle Schjødtz er stærkt tilfreds med, at John le Carré stadig bliver ved med at skrive om det britiske efterretningsvæsen og -uvæsen.

❤️❤️❤️❤️❤️

John le Carré er tidligere blevet rosende omtalt i Bogliv for sine romaner, sin autobiografi og en anden forfatters store biografi om ham. Han er nu blevet 88 år, og man skulle have troet, at nu var det slut med nye bøger fra hans hånd. Det har vist sig at være forkert, for nu har han igen skrevet en bog om de britiske spioner, og tilmed er det en velskreven og spændende roman, der foregår i London i 2018.

Hovedpersonen er den 47-årige Nat, som i mange år har arbejdet i det britiske efterretningsvæsen. Nu er hans tid som føringsofficer for agenter bag jerntæppet forbi, og han håber på et passende afslappet retræte-job, hvor han kan få tid til at dyrke sin store passion for at spille badminton. Han er klubmester i den lokale klub, og han kan stadig holde langt yngre modstandere nede.

0x500.png

Nat tager modvilligt imod et job i en skraldespandsafdeling af region London, The Haven, med en broget skare spioner ansat. En af disse er den unge og kønne Florence, som er i gang med at undersøge en ukrainsk oligark med russiske interesser. Samtidig dukker en yngre, ranglet og kejtet mand op i badmintonklubben for at udfordre Nat til en match. Nat tager udfordringen op og vinder knebent over Ed. En revanche må der til, at det udvikler sig efterhånden til et ugentligt spil og efterhånden en slags venskab.

På ægte John le Carré-vis udvikler historien sig i flere retninger, hvor fortielser, løgne og internationale såvel som interne manøvrer foregår, uden man finder ud af, hvad der egentlig er gang i. Hvorfor bliver Florences bestræbelser på at afsløre oligarken tilsyneladende bremset højere oppe i systemet? Hvad er det egentlig med ham Ed? Samtidig benytter le Carré sig af lejligheden til at lufte nogle af sine antipatier, hvor blandt andre Trump og Boris Johnson (som udenrigsminister) får deres bekomst, ligesom Brexit betegnes som det rene vanvid.

Samtidig benytter le Carré sig af lejligheden til at lufte nogle af sine antipatier, hvor blandt andre Trump og Boris Johnson (som udenrigsminister) får deres bekomst, ligesom Brexit betegnes som det rene vanvid.

Handlingen og sproget er en fornøjelse at læse, og oversætteren, Jakob Levinsen, skal roses for at omsætte le Carrés højengelsk til en smukt og moderne dansk, hvor specielle engelske udtryk kun sjældent er oversat direkte. Til sidst løses alle gåder lidt pludseligt og måske overraskende, men der er jo også forfatterens stil.

Bogen er et must for alle John le Carré fans, og den kan med fornøjelse læses af alle, der kan lide en veldrejet og spændende historie, hvor man langt hen ad vejen kan gætte med, og hvor det nok for de fleste vil vise sig, at de har gættet forkert. John le Carré er gennem årene blevet mere og mere politisk i sine bøger, og her synes det at gå ud over Europas situation i almindelighed og den britiske efterretningstjeneste i særdeleshed.

Fri agent af John le Carré er udkommet på Rosinante og kan blandt andet fanges her

Bogen er venligst fremsendt af det nu hedengange forlag.