Da Palle Schjødtz var 10 år, gjorde Korea-krigen indtryk, og han har glædet sig til at læse om hospitalsskibet Jutlandia. Krigen ville han gerne have hørt mere om, men personfortællingerne er spændende, skriver han.
❤️❤️❤️❤️ Koreakrigen i 1950-53 og den danske humanitære indsats i form af hospitalsskibet Jutlandia er det nok de færreste, der har en erindring om i dag, og i så fald mest på grund af Kim Larsens sang og måske TV-serien M.A.S.H. På en tiårig dreng i Danmark gjorde selve krigen nok det største indtryk, for aviserne berettede, at afhængig af udfaldet kunne det være begyndelsen på en ny verdenskrig. Det var jo en stedfortræderkrig mellem Sovjetunionen og senere Kina på den ene side og FN ved fortrinsvis USA på den anden side, og hvor krigshandlingerne sluttede med en våbenhvile, der aldrig er blevet afløst af en fredsaftale, og hvor våbenhvilen i 2009 er ophævet fra nordkoreansk side, så der i dag faktisk består en krigstilstand mellem det lukkede, kommunistiske Nordkorea (og Kina) og det vestorienterede Sydkorea (og USA).
Det er derfor med store forventninger, man kaster sig over Pigen fra det store hvide skib af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa, idet sidstnævntes seneste roman, Vaniljehuset, var en af sidste års største boglige oplevelser. Lad det være sagt med det samme, at bogen er spændende, velskrevet og interessant, og at den blev slugt i store mundfulde, men at den nok ikke kunne leve helt op til denne anmelders forventninger, som måske var urealistiske. Herom senere.
Romanen har to hovedpersoner. Den ene er en ung, dansk sygeplejerske, Molly, som i opgøret efter 2. Verdenskrig har haft en særdeles ubehagelig oplevelse. I kraft af sin faglige kunnen og på trods af sin unge alder bliver hun ansat på Jutlandia, og romanen beskriver i den første halvdel med hende som fortæller nogle oplevelser og refleksioner på rejsen til Korea, både ombord og under de sparsomme ophold i nogle havnebyer, der anløbes på vejen. Indimellem er der afsnit med bogens anden hovedperson, en 11-årig nordkoreansk pige, Yun, der efter et luftangreb på hendes landsby flygter mod syd sammen med sin bror og en anden dreng fra landsbyen. Beskrivelsen af flugten er hjerteskærende.
Lad det være sagt med det samme, at bogen er spændende, velskrevet og interessant, og at den blev slugt i store mundfulde
I bogens anden halvdel læser vi om hospitalsskibets indsats efter ankomsten til Korea, som oplevet og fortalt af Molly, og Yuns oplevelser i den sydlige havneby Pusan som gadebarn i en hård tilværelse. Til sidst flettes de to hovedpersoners historier sammen for en stund.
Mollys personlige oplevelser, forelskelse og bekæmpelse af de dæmoner, hun har med fra opgøret i Danmark efter 2. Verdenskrig, er interessante og et godt tema i sin selv. Der må imidlertid være meget andet at fantasere om med den store og blandede besætning af søfolk og hospitalspersonale på Jutlandia . Det kunne man godt have lyst til at høre lidt mere om.
Den koreanske piges oplevelser skal formentlig illustrere krigens gru, og det gør romanen udmærket, men det føles som en lille flig af et meget stort drama, som vi ellers ikke hører meget om. De amerikanske soldater, der optræder i romanen fremstilles med en enkelt undtagelse i et generelt usympatisk lys, medens modpartens grusomheder kun sparsomt omtales. Den regionalpolitiske baggrund for konflikten berøres slet ikke, og det savnes. Heller ikke FNs rolle forklares nærmere.
Forfatterne har bygget to personbeskrivelser ind i et verdenspolitisk drama, og som personbeskrivelser er der kun den indvending, at de ikke hører overbevisende sammen. Beskrivelsen af Jutlandia’s rejse og indsats i Korea er også interessant, men der må være meget mere at beskrive. Koreakrigen bliver vi ikke meget klogere på.
Pigen og det store hvide skib af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa er udkommet på Lindhardt og Ringhof og kan blandt andet fanges her.
Anmeldereksemplar er venligst tilsendt af forlaget.
VORES BOGLIV 