Gæsteanmeldelse: Hemingway for feinschmeckere

Palle Schjødtz skrev stil om Den gamle mand og havet til en terminsprøve i 1959. Nu har han genlæst mesterværket i en ny oversættelse og kalder den “et must for Hemingway-fans”.

❤️❤️❤️❤️❤️ “Den gamle mand og havet regnes af mange som hans bedste roman”, skrev jeg i 1959 til en terminsprøve i dansk stil i 3. g om Hemingway og hans forfatterskab, og det er der sikkert mange, der stadig mener. I hvert tilfælde kastede romanen fra 1952 en Pulitzerpris af sig i 1953, og den var også medvirkende til at indbringe forfatteren Nobelprisen i litteratur i 1954. Der er ingen tvivl om, at han i den periode blev regnet for en af de allerstørste amerikanske forfattere, og litterater i hele verden kappedes om at udlægge teksten om den gamle fisker, der fanger sit livs fisk, kæmper med den i flere dage og nætter, overvinder den og mister den igen til grådige hajer. Det blev Hemingways sidste roman, inden han i 1961 syg og depressiv begik selvmord.

“Den sidste roman Hemingway har udgivet er “Den gamle mand og havet”. Den er af mange regnet for hans bedste.” Sådan skriver Boglivs anmelder i en stil i 3.G.

Allerede i 1950’erne havde et dansk forlag udgivet alle Hemingways romaner på dansk i en serie. Efter hans død blev der måske i en årrække lidt mere stille omkring forfatterskabet, men i de senere år myldrer biografier og genudgivelser frem, og det tyder jo på fornyet interesse.  Selv har jeg med stor fornøjelse genlæst det hele, og det kan anbefales alle til generationer, for emnerne er evigt menneskelige og sproget og fortælleformen fantastisk.

Nu har Lindhardt og Ringhof udgivet biblioteksudgaven af Den gamle mand og havet i en ny dansk oversættelse af Mich Vraa med forord af Hemingways søn Patrick, redigeret og med introduktion af Hemingways sønnesøn Seán. Bogen indeholder desuden en novelle, Jagtens glæder, der ikke tidligere har været udgivet, samt fem yderligere appendices, hvoraf det mest interessante er det fuldstændige, maskinskrevne manuskript til romanen med Hemingways håndskrevne rettelser. Desværre er nedfotograferingen af manuskriptsiderne til bogens sideformat gået ud over læsbarheden, men det er stadig muligt for feinschmeckeren at fordybe sig rettelserne.

Det er velkendt, at Hemingway var en passioneret dybhavsfisker, og bogen indeholder beretninger om, og gamle fotos fra, nogle af de mange fisketure, som har givet Hemingway idé og inspiration til romanen. Den rummer meget detaljerede beskrivelser af udstyr, metoder og besværligheder, og så kan enhver lægge den symbolik i handlingen, som man ønsker.

I introduktionen refererer Seán til et brev fra Hemingway til en bekendt: Så er der den anden hemmelighed. Der er ingen symbolik. Havet er havet. Drengen er drengen, og fisken er fisken. Hajerne er alle sammen hajer, hverken værre eller bedre. Hvis det er rigtigt, reduceres romanen alligevel ikke til en lidt langtrukken historie om en besværlig fisketur, for Hemingways fortælleform fornægter sig ikke. Min personlige opfattelse er dog, at en række af Hemingways andre romaner er nok så interessante.

Mich Vraa har i sin oversættelse brugt et nutidigt letløbende sprog, der naturligvis adskiller sig fra Ole Restrups oprindelige oversættelse, og det er en fordel for nutidens læsere. Bogen er uundværlig for Hemingway fans.

Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway i nyoversættelse ved Mich Vraa er udkommet på Lindhardt og Ringhof og kan blandt andet fanges her